De besøgende skal være opmærksomme på visse regler, når de bruger vores websted. Læs disse brugsbetingelser omhyggeligt igennem, herunder især oplysningerne om ansvarsfraskrivelse og ansvarsbegrænsninger. Når du bruger dette websted, erklærer du dig indforstået med disse betingelser.
https://www.honda-parts.eu er et websted, der administreres af Honda Motor Europe Logistics NV (herefter kaldet "Honda"). Honda er registreret i Belgien med virksomhedsnummeret 0418.250.835, RPR Gent, afdeling Gent, og vores registrerede forretningssted er Langerbruggestraat 104, 9000 Gent, Belgien.
Vi kan til enhver tid ændre disse brugsbetingelser ved at opdatere denne side. Derfor anbefaler vi, at du jævnligt besøger denne side for at holde dig ajour med eventuelle ændringer, da du er bundet af disse. Vi kan også regelmæssigt opdatere vores websted og til enhver tid ændre webstedets indhold.
Vi tilstræber et websted, der er tilgængeligt for alle brugere, men kan ikke garantere, at vores websted eller webstedets indhold altid vil være tilgængeligt uden afbrydelser. Vi kan uden forudgående varsel helt eller delvist sætte vores websted i bero, trække det tilbage, lukke det eller ændre det. Vi kan ikke holdes ansvarlige og/eller erstatningsansvarlige, hvis vores websted ikke er tilgængeligt på et bestemt tidspunkt eller i en bestemt periode, uanset årsagen.
Vi er indehaver eller licensindehaver af alle intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med vores websted og webstedets indhold. Disse værker er beskyttet af lovgivningen og internationale traktater om ophavsret, varemærkerettigheder og designrettigheder, og alle rettigheder i forbindelse hermed er forbeholdt.
Du må gerne udskrive en kopi eller downloade uddrag fra dette websted til din computer, men kun til eget brug. Det er dog ikke tilladt at bruge indhold fra dette websted, herunder billeder, på dit eget websted eller til andre offentlige eller kommercielle formål uden Hondas forudgående skriftlige samtykke. Det vil sige, at du ikke må dele eller distribuere nogen dele af vores websted, medmindre du ejer en licens til vores produkter. Du må på ingen måde ændre, rekonstruere, dekompilere eller på anden måde konvertere eller distribuere og reproducere det materiale, du har printet eller downloadet.
Du må gerne oprette et link til vores startside, forudsat at dette gøres på en ærlig og lovlig måde, der ikke skader eller udnytter vores omdømme på uretmæssig vis. Det er ikke tilladt at oprette et link på en måde, der antyder, at vi har indgået et samarbejde eller afgivet en godkendelse, hvis dette ikke er tilfældet.
Medmindre andet er angivet, tilhører alle mærker, logoer, handelsnavne og branding, der anvendes på vores websted, Honda eller virksomheder, der indgår i Honda Group. Alle rettigheder forbeholdes.
Selv om vi bestræber os på altid at holde oplysningerne på vores websted opdaterede, kan der forekomme fejl. Vi stiller derfor ingen garantier, hverken underforståede eller udtrykkelige, for, at indholdet på vores websted er korrekt, fyldestgørende eller opdateret.
Du kan dog regne med, at vi retter eventuelle fejl hurtigst muligt, så snart vi bliver opmærksomme på dem. Vi anbefaler dog, at du altid kontrollerer priser og specifikationer hos en autoriseret Honda-forhandler, inden du foretager et køb. Honda påtager sig intet ansvar, hvis du ikke kontrollerer disse oplysninger.
Intet i disse betingelser udelukker eller begrænser vores ansvar for dødsfald eller ulykker, der skyldes uagtsomhed, svindel eller svigagtige oplysninger fra vores side, eller ethvert ansvar, der ikke kan udelukkes eller begrænses i henhold til gældende lovgivning.
Selv om vi bestræber os på at holde oplysningerne på vores websted opdaterede, udelukker vi, såfremt loven tillader det, alle betingelser, garantier, erklæringer eller andre bestemmelser, der underforstået eller udtrykkeligt gælder for vores websted eller webstedets indhold.
Hverken Honda, vores partnere eller de, der har bidraget til udvikling, tilblivelse, produktion eller levering af materialet og oplysningerne på dette websted, er ansvarlige for tab eller skade, der skyldes din brug af webstedet, din manglende evne til at bruge webstedet eller din manglende verificering af webstedets indhold.
Vi er ikke ansvarlige for tab eller skade, der skyldes virus, angreb eller andre teknologisk skadelige materialer, der kan inficere din hardware eller software, dine data eller andre materialer i din besiddelse gennem din brug af vores websted. Vi er ikke ansvarlige for indholdet på websteder, der er tilknyttet vores websted. Vi er ikke ansvarlige for tab eller skade, der skyldes din brug af disse websteder. Du er selv ansvarlig for at kontrollere brugsbetingelserne for disse websteder.
Disse brugsbetingelser reguleres, fortolkes og gennemføres i henhold til belgisk ret og henhører under domstolene i Gents enekompetence.
Idéer og forslag til Honda fra offentligheden
Offentligheden indsender nogle gange ideer og forslag til Honda til teknologi, design, navngivning og mange andre ideer og forslag vedrørende Hondas fremstilling og forretningsdrift. Alle hos Honda er taknemmelige for dine forventninger til og din interesse i Honda.
Honda driver dog uafhængig forskning og udvikling samt relaterede forretningsaktiviteter inden for utallige områder og domæner. Derfor er der en mulighed for, at alle eller dele af dine ideer og forslag kan være identiske eller ligner Hondas oprindeligt frembragte upublicerede ideer (intellektuel ejendom).
Som følge af Hondas forretnings miljø er denne politik udarbejdet for at sikre, at der ikke opstår uenigheder og misforståelser mellem forslagsstilleren og Honda. Honda har truffet følgende handlinger som reaktion på ideer og forslag, som er indsendt fra offentligheden til Honda.
Som hovedregel accepterer Honda ingen ideer og forslag fra nogen uden for Hondas globale organisation.
Bemærk, at hvis du på trods af denne af Hondas politikker stadig indsender ideer og forslag til Honda, forstår Honda, at du har accepteret følgende betingelser før dine indsendelser.
Hvis du stadig ønsker at indsende dine ideer og forslag efter at have læst ovennævnte politik fra Honda, kan du sende dem til følgende adresse på betingelse af, at du har accepteret, at Hondas politik gælder for alle dine indsendelser.
Intellectual Property Division,
Honda Motor Europe Ltd.
Cain Road, Bracknell, Berkshire, RG12 1HL, Storbritannien